EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbog

Baggrund for Food for Life EU

Fødevaresektorens betydning i Europa

Landbrugs- og fødevaresektoren er Europas største industrisektor. Den ligger på tredje pladsen over beskæftigede med i alt 16 millioner jobs i de 25 medlemslande, og eksporten udgjorde i 2002 mere end 1000 milliarder €.

 

Fødevareindustrien beskæftiger mere end 4 millioner mennesker, men på trods af en omsætning på 840 mia. € og en eksport på 45 mia. €, var den årlige vækstrate i 2003 kun 1,9 %.

 

Hård konkurrence fra lande uden for EU

Det har længe været kendt, at mens kvalitet og kvantitet af Europas forskningsmiljøer på en række områder kan matche de nordamerikanske og asiatiske, så er effekten og udnyttelsen af denne forskning lavere end i de konkurrerende handelslande pga. den mindre effektive overførsel af viden til industrien. Viden skal i langt højere grad omsættes til innovation i de europæiske virksomheder.

   

Potentialer for innovation og værdiskabelse i fødevareindustrien

Der er en stigende bevidsthed i samfundet om mulighederne for at forbedre livskvalitet gennem sunde kostvaner og om, hvordan bæredygtig produktion kan bidrage til miljøforbedringer. Forbrugernes præferencer for kvalitet, convenience, diversitet og sundhed og deres velbegrundede forventninger til fødevaresikkerhed, etik og bæredygtighed danner tilsammen rammerne for fødevaresektorens stærke innovationsmuligheder og den heraf følgende værdiforøgelse af produktionen. På nogle områder, så som fødevaresikkerhed, procesteknologi og bæredygtighed, er Europa allerede i dag verdensførende og innovations- og investeringsniveauet er højt. Disse områder er derfor meget oplagte mål for innovation.

 

I modsætning til mange andre sektorer har man inden for jordbrug og fødevarer ikke tidligere udviklet strukturer, som bringer alle sektorens interessenter sammen. Det har man gjort med Food for Life og dermed har man skabt rammerne for at møde sektorens udfordringer via forskning og innovation i de kommende årtier.

 

Sidst opdateret 11.09.2007
Top
Ørsteds PladsBygning 345 E2800 Kgs. Lyngby